mandag den 31. maj 2010
fredag den 28. maj 2010
Hvem skød egentligt JR?
Nu vil jeg altså vide det. Én gang for alle: Hvem skød JR?
Jeg har på det seneste fået en ustyrlig trang til et gensyn med alle de "gode gamle" karakterer fra TV-serien "Dallas". Jeg husker den, som eftermiddags-underholdning, når jeg kom træt hjem fra skole, da jeg var teenager. Jock, Miss Ellie, Sue Ellen, Pam, Bobby, Lucy for ikke at tale om den ondskabsfulde, stor-charmør JR (hvis autograf jeg faktisk den dag i dag har på et postkort, som jeg har planer om skal indrammes og siden hen stå på mit natbord til evig tid).
Jeg husker, at Bobby kørte en rød sportsvogn med nummerpladen "Ewing 5", og at der var ca. 50 afsnit eller lignende, hvor Pam ikke var med, og at hun pludselig dukkede op igen, og de sidste 50 afsnit, så bare havde været noget, hun havde drømt! Og jeg ved ikke, hvor mange sæsoner Ray arbejdede som stald-dreng (med stål-gråt hår) på Ewing-familiens ranch, før så hele familien pludseligt fandt ud af, at han i virkeligheden var Jocks uægte søn, hvorefter han straks fik job på kontoret hos Ewing-Oil.
Hvilket koncept og hvilken serie! Stadig den dag i dag ved jeg dog ikke, hvem der skød JR. Jeg har Cliff Barnes stærkt mistænkt, men det er næsten for oplagt...!? Derfor kære TV2: Genudsend "Dallas" PLEASE! Vi har alligevel set "Beverly Hills 90210" og "Venner" så mange gange nu; og helt ærligt, hvad er Dylan's frisure i forhold til Bobby's? Ja, jeg spørger bare...
Den PERFEKTE taske!
Som mange andre piger, er jeg på evig jagt efter den PERFEKTE oversize-taske, og nu har jeg fundet den! (Denne gang er det rigtigt...)
Hvis jeg vandt i lotto i morgen, (hvilket måske krævede, at jeg rent faktisk spillede lotte!?), ville jeg helt bestemt skynde mig at trykke "bestil" på denne skønne, kernelæder taske fra Asos. Jeg kan lige forestille mig alle de ting, jeg helt casual ville proppe ned i den og slæbe med mig rundt, hvorhen min taske og jeg nu skulle begive os i verden: Kalender, mobil, notebook, make-up, en tyk roman, et ekstra tørklæde osv. Der er plads til det hele! -Og lidt til. Suk... hvor er den altså bare FIN!!!
Mit allerførste blog-indlæg på min allerførste blog!!!
Nu sker det så: Her kommer mit allerførste blog-indlæg nogensinde - på min helt egen, skræddersyede blog.
Denne blog vil give dig et kig indenfor i mit eget personlige "skab" fyldt med tanker, trends og sjove ting, jeg falder over på min vej.
Så velkommen til "Kari's Closet". Vær velkommen til at tage et kig indenfor og "prøve de ting på", som måske lige netop falder i din smag! :-)
- Kari
Denne blog vil give dig et kig indenfor i mit eget personlige "skab" fyldt med tanker, trends og sjove ting, jeg falder over på min vej.
Så velkommen til "Kari's Closet". Vær velkommen til at tage et kig indenfor og "prøve de ting på", som måske lige netop falder i din smag! :-)
- Kari
Abonner på:
Opslag (Atom)